|
|
Om 2dive
2DIVE er den udvidede udgave af det, der før hed Thyges Dykkercenter. Thyges Dykkercenter blev startet i 1997 af Flemming Thyge. I 2006 købte Frank Nielsen sig ind i firmaet og resultatet heraf blev 2DIVE – sammen er vi din specialist i dykkerfaget.
2DIVE – et femstjernet PADI IDC-center
2DIVE er et stadig voksende femstjernet PADI IDC-center. PADI er organisationen af professionelle dykkerinstruktører, der er den største og mest anerkendte dykker-uddannelsesorganisation i verden. Inden for dette system har 2DIVE i dag altså opnået fem stjerner.
Hvad finder du hos 2DIVE?
2DIVE forhandler udstyr, undervisning og oplevelser til alle eventyrere - såvel begyndere som øvede. Med 2DIVE kan du også introducere dine børn for dykkerverdenen – vi gør meget ud af at lave dykkerkurser for børn og har altid sikkerheden i top.
Hvad kan 2DIVE tilbyde dig?
2DIVE har en meget stor kompetence inden for uddannelse og instruktion af dykkere, som kan uddannes helt op til instruktørniveau. Hos 2DIVE er sikkerhed og service altid i fokus, så vi sikrer, at du får en sikker og fantastisk oplevelse for livet. Det skal være en oplevelse at besøge vores dykkercenter, og hos os skal alle have en ordentlig behandling. For os er det meget vigtigt, at man føler sig tryg og velkommen. Vi er stolte af, at vi med mund-til-mund metoden har opnået den succes vi har i dag.
2DIVE arrangerer mange dykkerture i og omkring Danmark samt dykkerrejser til eksotiske steder, og er specialister i dykkerrejser til Egypten. Vi har også Dykkerklubben 2DIVE, hvor der bliver arrangeret en masse dykkerarrangementer året rundt for klubbens medlemmer.
Hvor finder jeg 2DIVE?
2DIVE dykkercenter og butik ligger i Brønshøj på Frederikssundsvej 234. Her er du altid velkommen til en sludder over en kop kaffe, eller hvis du har brug for professionel rådgivning. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe eller skrive til os med dine spørgsmål.
|
|
|